En gang var det en ret besværlig proces, hvis nogen ønskede at kopiere et billed eller et fotografi. Først skulle original fotoet erhverves, eller en god kopi skulle skaffes. Herefter skulle det scannes for derefter at blive redigeret og efter ofte flere timer, var det endelige billed kopieret.
Men sådan er det ikke længere. Internettet har gjort det let at finde og kopierer billeder og fotos, og ofte tager det under 10 sekunder at finde et brugbart billed på Google og kopiere dette. Og det er i et format og en kvalitet, som gør billedet anvendeligt direkte på en anden hjemmeside, eller i et offline værk, f.eks bog eller avis.
Men hvilke regler gælder online? Må man bare kopiere løs, eller gælder ophavsretten også, hvis noget publiceres på internettet?
Ophavsret på billeder og fotos
Du har måske hørt ordet ophavsret før? Hvis ikke, så bare rolig, tager du fotos eller billeder, eller skaber du billeder eller illustrationer, har du automatisk ophavsret på disse. Det er ikke noget, som du skal ansøge om eller lignende, som f.eks ved varemærker.
Ophavsret er den lovgivning, som sikre dig, hvis du skaber et værk, herunder et billed, et foto, en illustration eller et maleri, har du 100% rettighederne til dette, og andre må ikke anvende dit værk uden din tilladelse. Gør de dette, kan du med loven i rygge retsforfølge dem.
Dine rettigheder er beskyttet i ophavsretsloven, som du finder her. Det hele er beskrevet i §1.
“§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.
Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.“
Som fotograf, grafiker eller kunstner er du sikkert bekendt med ophavsretsloven, samt de rettigheder, som der følger med, når du tager et foto eller skaber et billed. Men internettet har desværre gjort det meget let for alle, at kopiere andres værker, og folk er utrolig dårlige til at spørge om lov.
Selvom alle godt ved, at de ikke må kopiere en bog fra biblioteket, og de heller ikke må anvende et maleri af f.eks Mona Lisa, så glemmer rigtig mange dette, når de sidder på nettet og surfer.
Derfor er antallet af krænkelser af ophavsretten, dvs sager hvor fotos, billeder eller illustrationer er blevet stjålet, eksploderet, og selvom flere og flere bliver bekendt med loven, er der stadig rigtig mange, som vælger den nemme løsning, nemlig at kopiere andres arbejde. Dette gælder også store webshops og nyhedsmedier!
En god huskeregel er, at du ALDRIG må benytte noget fra internettet, uden at du har fået lov af ejeren. Og det er uanset, hvad det drejer sig om. Husker du på det, undgår du at komme galt afsted!
Ellers spørg dig selv;” Ville jeg kopiere dette, hvis jeg skulle hentet værket på f.eks biblioteket?”. Hvis ikke, bør du altid lade vær!
Not Allowed er specialister indenfor krænkelser af billeder, illustrationer og tekster. Ønsker du ikke selv at føre din sag, eller ønsker du en specialist til at forsvarer dig i sager, hvor du har krænket andres ophavsret, er du velkommen til at kontakte Not Allowed for en uforpligtende vurdering og tilbud.
Kontakt Not Allowed på Info@Not-allowed.dk
Mit billed, foto eller illustration er blevet kopieret/stjålet
Når det gælder billeder, fotos og illustrationer, er det vigtigt at slå fast, at der altid skal være en kreditering af fotografen/kunstneren. Glemmer nogen at kreditere dig, har du en sag her. Men i langt de fleste tilfælde, kan disse små problemer løses med en henvendelse, da det er i begge parters interesse, at alt er iorden. Derfor skal du ikke fare op i det røde felt, fordi nogen har glemt at kreditere dig. Det er en forglemmelse stort set hver gang, og der er ikke tale om en bevist handling.
Har nogen derimod kopieret eller stjålet dit billed, foto eller illustration er det en helt anden sag. For der sker det uden din tilladelse, og det er ikke iorden.
Er du uheldig, er det vigtigt, at du sørger for at få en masse beviser for krænkelsen, og dette skal ske, før du evt kontakter krænkeren, eller din advokat eller rådgiver kontakter krænkeren. Der er flere måder, hvorpå du kan dokumentere en krænkelse, og de er listet herunder:
- Printscreen af siden med dit værk. Husk at sørge for, at datoen er tilgængelig!
- Optag evt en hurtig video med din mobil
- Gem modpartens side i Archive.org (her skal det være den URL, hvorpå dit værk ligger og ikke blot forsiden).
- mm
Vil du have flere gode råd, kan du finde dem, ved at klikke her, eller ved at klikke her.
Du har selvfølgelig forudset, at en krænkelse kan ske i fremtiden, og derfor har du selv gemt dine værker. Det kan du have gjort på en af følgende måder, som alle er gode beviser i en evt retssag.
- Gemt siden hvor dit værk ligger i Archive.org
- Sendt billed, foto eller illustration til en neutral email, f.eks gmail, hotmail, yahoo mail mm.
- Gemt original billedet, hvis det er en redigeret version, som er lagt online
- mm
Det er super vigtigt, at du er i stand til at kunne dokumenterer, at billedet først og fremmest er dit, hvis det har langt online, men det er mindst ligeså vigtigt, at du kan dokumentere, at billedet har ligget på modpartens hjemmeside.
Derfor kan du aldrig få nok beviser, især ikke af modpartens side.
Sådan udregnes godtgørelse og vederlag
Når det gælder billeder, fotos og fotografier, er udregningen af den kompensation, som du skal have for den uberettigede brug af dit værk, også kaldet godtgørelse og vederlag, ret simpel at regne ud. For der er en retspraksis på området, som i stort set alle sager gør det simpelt at udregne beløbet.
Billeder takseret typisk til 1000-4000 kr pr stk. i vederlag og et tilsvarende beløb i godtgørelse (såfremt du lever op til betingelserne for godtgørelse). Dvs samlet krav på 2-8.000 kr afhængig af arbejdet forbundet med skabelsen. Vederlag udgør 50% af beløbet, mens godtgørelsen udgør de sidste 50% af beløbet (såfremt du lever op til betingelserne for godtgørelse).
Prisen afhænger af følgende parametre:
- Tidsforbrug – Hvor længe er der brugt på billedet inkl redigering mm. Dvs det færdige værk
- Fotografens løn – Hvad tager fotografen i timen, eller hvad tager personen for et færdigt billed normalt
- Krænkelses type – Økonomisk interesse eller ikke? – Er det en konkurrent, som f.eks har benyttet billedet til markedsføring, eller er det f.eks en avis, som har benyttet det til en artikel
- Omfanget af krænkelsen, herunder hvor længe f.eks billedet har ligget online på krænkerens hjemmeside
I helt unikke sager, hvor omstændighederne er til stede, kan et billed takseres til et højere beløb, men disse sager udgør et meget meget meget lille andel af alle krænkelser.
Det kan f.eks være sager, hvor følgende er sket:
- En konkurrent med økonomiske interesser har benyttet billedet i en tilbudsavis
- En konkurrent med økonomiske interesser har benyttet fotoet i et magasin
- En konkurrent med økonomiske interesser har benyttet billedet på en emballage
- En konkurrent med økonomiske interesser har benyttet fotoet i en større markedsføringskampagne online, som ikke kan stoppes, eller som er spredt bredt ud, og dermed rammer et stort publikum. (denne er dog ikke 100% sikker, da det afhænger af omstændighederne i den enkelte sag)
- Billedet har taget lang tid at tage, f.eks pga opstilling, opsætning eller lignende af produktet eller motivet. Det kan f.eks være ved bygning af et legehus eller bygning af et produkt generelt, opbygning af et landskab (normale landskabsbilleder kan IKKE takseres som dette) mm. Der skal være brugt ekstra ordinært lang tid på omkringliggende ting, før dette kan komme i betragtning.
- mm
Er ovenstående ikke passeret, er der der ikke særlige omstændigheder til stede, som gør at et billed eller foto kan takseres til taksterne ud over normal retspraksis.
Husk du skal kunne dokumentere og retfærdiggøre, hvorfor prisen skal være større end ved normal retspraksis, og du skal kunne bevise dette overfor en dommer. Hvis du ikke mener, at du har materialet til dette, bør du aldrig taksere et billed eller foto til mere end beløbene, som retspraksis foreskriver.
Der foreligger mange domme, som alle bekræfter denne retspraksis for udregning af godtgørelse og vederlag for et billed, foto og fotografi.
Krav mod krænker + evt retssag
Efter du har samlet alle beviser og udregnet din godtgørelse og vederlag, skal du kontakte krænkeren, og gøre vedkommende opmærksom på dit krav for krænkelsen.
Det er her vigtigt at påpege, at du kun bør gøre dette selv, såfremt du er 100% inde i tingene, da forkerte ordvendinger eller forkert håndtering af sagen, kan skade din sag. Og det skal helst ikke ske, når du er blevet krænket af en anden part!
Når du kontakter modparten, gælder det om at være meget kort og præcis. Dvs det er en god ide, hvis du medsender nogle af dine beviser i form af printscreens, links mm. Men send kun det mest nødvendige, og gem det gode til en evt retssag.
Det er altid en god ide, hvis du kan lukke en sag ved et forlig. Det kan godt være, at du dermed ikke får det fulde beløb, som du normalt ville kunne have fået, men på den anden side slipper du for at skulle bruge mange timer på en retssag. Selvom det er mest optimalt at lukke sagen i et forlig, bør du dog ikke gå alt for meget på kropromis. Det er modparten der har krænket dig, og det skal modparten have lov til at betale for.
Derfor bør du finde et beløb, som du finder rimeligt, og kan modparten ikke acceptere dette, må og skal udfaldet være en retssag, hvori du både får et højere beløb, men hvor modparten ligeledes også vil blive pålagt en masse omkostninger.
Retssag
Kan du ikke blive enige med modparten omkring et beløb, er du nødtil at tage sagen i retten, og lade retten afgøre, hvor meget du skal have for krænkelsen.
Ved sager under 50.000 kr kan der benyttes småsager, læs mere om dem her, som er et hurtigere og lettere alternativ til en normal retssag.
Småsager tager typisk 6-9 mdr, hvorimod en normal retssag hurtigt kan løbe op i 2-3 år.
Læs meget mere om hele processen i artiklerne her.
Ønsker du en uforpligtende vurdering, eller ønsker du juridisk bistand i en sag om ophavsretskrænkelser, så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Not Allowed. Vi tager både små og store sager ind. Og vi giver gerne en gratis vurdering eller tips med på vejen, hvis din ophavsret er blevet krænket.
Spørgsmål eller kommentarer kan stilles i kommentarfeltet herunder 🙂
Kilder om ophavsret
– Dansk Journalist forbund
– Not-allowed.dk
– Ophavsretsloven
– Danmarks Domstole (domstol.dk)
– Archive.org
Hej
Jeg er portrættegner og sætter løbende billeder/portrætter op af forløbet på Facebook med accept fra modellen og eventuelt køber.
Jeg blev for kort tid siden gjort opmærksom af en af mine venner på Facebook, at der var en som havde delt 3 af mine portrætter og udgav dem som sine egne på hendes væg, jeg opdagede intet selv, da damen som havde taget æren for dem havde blokeret mig (måske i håb på ikke at blive opdaget?)
Da min veninde så prøver at undersøge det nærmere og prøver at tage billeder af hendes profil bliver hun også blokeret og og derefter sletter hun mine portrætter på hendes væg….
Det skal siges at jeg valgte at skrive et oplæg på min profil om oplevelsen og advare andre mod at der er en der stjæler andres tegninger og tager æren for det….
Hvad kan jeg eventuelt gøre for andre ikke får den samme ide?
@Liselotte Stilling Germer
Jeg beklager det sene svar, men din kommentar var endt i spamfilteret.
Altså du kan næppe stoppe andre, hvis deres formål er at kopiere dig. Der findes ingen måder, hvorpå du kan undgå dette, du kan dog gøre det mere besværligt med vandmærker, gøre det ikke muligt at højreklikke og gemme billeder osv. Men det kan let omgås ved f.eks printscreen mm.
Så du spilder din tid på forebyggelsen, da der ikke findes noget effektivt værktøj.
Derimod kan du sende et signal til krænkerne, hvis du hver gang sender dem et krav selv, eller du får en advokat eller et firma som os, Not Allowed, til det. Så spredes det hurtigt, at det er dyrt at anvende dine illustrationer og tegninger 🙂
Det er desværre sådan verden er idag, jeg ville ønske, jeg kunne give dig nogle redskaber, men som sagt, der findes ingen, som er værd at spilde tid på…
Hej,
Hvordan er reglerne omkring deling af en video (uden samtykke) via story på instagram? Det har vi netop været ude for. De har nævnt os som ejere, men da de hverken har fået vores tilladelse og bruger det til at linke folk videre til deres eget site, synes vi ikke det på nogen måde er i orden 🙂
Hvad gør vi udover at skrive til dem?
@Mia
Ud fra de info, som du har skrevet i din kommentar, er det desværre umuligt at rådgive dig.
Det hele afhænger af, hvorfra videoen er delt. Er det en, som du selv har postet som story?
Derudover er det vigtigt at se på, hvem der har delt den. Er det en konkurrent eller er det bare et andet firma/site, som ingen direkte relation har?
Hej, på nettet findes der sider på hvilke man kan downloade billeder.og hvor man mod betaling kan downloade højt opløste billeder og uden betaling billeder i lav opløsning.
I god tro er der brugt et billed ei lav opløsning fra et af disse sites til et logo. Billedet er efterfølgende fjernet site hvorfor man ikke kan bevise det lå tilgængeligt.
Det viser sig nu at billedet er udbudt til salg på sitet uden tilladelse fra ejeren.
Billedet er brugt af en extern konsulent til at lave et logo for en lille fritidsvirksomhed.
Fotografen som mener at have ophavsretten (fra UK) har via et tysk bureau konstateret dette og kræver nu erstatning.
Der kan jo være tale om et fake firma som forsøger på snu vis at få folk til at betale for noget man ikke har rettighederne over.
Har jo aldrig villet krænke rettighedshaver og derfor selvfølgeligt fjernet loget fra websitet og betaler selvfølgeligt erstatning hvis ophavsretten er krænket.
Skal man betale ved kasse et (kravet er på ca. 300 £) og så køre sag mod personen som har brugt billedet efterfølgende – jeg var/er i god tro – eller bør man lade sagen gå til domstolene for at være sikker på ikke at blive taget ved næsen.
Set i bagklogskabens klare lys skal man nok aldrig bruge billeder fra nettet, men jeg er formentligt ikke den eneste som løber ud i en sådan situation.
@Ole
Som loven er, så er det dig ,som publicer, som hæfter for alt, som du udgiver.
Så tilhører billedet en fotograf, og det har ligget på et site uden tilladelse, så har du et problem.
Men det er svært at rådgive om, uden at se sagen.
Så du er velkommen til at sende sagen helt uforpligtende til info@not-allowed.dk, så skal jeg gerne kigge på den.
Jeg har for et år siden taget nogle billeder af en lille koncert på en populær diner syd for København. Jeg var betalende / spisende gæst den aften. Jeg postede nogle af billederne på min egen instagram profil.
Iår, da de ville reklamere for kunstneren som skulle spille igen, havde de brugt to af mine billeder på deres instragram profil , uden at spørge om lov eller kreditere mig.
Kan jeg iflg lov om ophavsret, kræve godtgørelse ? Her tænker jeg på, at billedet er taget på deres område
På forhånd tak
@Jesper Vang Skaerbaek Jensen
Det lyder som en træls sag, men det er en klassisk krænkelse, især når det gælder Instagram.
Ja du vil kunne kræve et fair vederlag, nu de har kopieret og brugt de to fotos uden tilladelse.
Gammel tråd men jeg prøver alligevel.
I forhold til kopiring og ophavsret til privat brug (altså at hænge værket i stuen) er det så lovligt at finde et værk på nettet og få det trykt på lærred?
Helt specifikt handler det om et værk af Michael Kvium, en litografi serie, som er offentligt tilgængeligt på Edition copenhagens hjemmeside. Vil jeg lovligt kunne printe et af de værker på lærred igennem fx. vistaprint og hænge det i stuen?
@Tobias Lund
Altså det er lovligt at bruge værker til eget forbrug, så umildbart vil det du foreslår ikke være et problem.
Men du må på ingen måde sælge dine prints, eller på anden måde forsøge at eksponere dem.
De er til eget forbrug, og sådan skal de forblive, ellers opstår problemerne.
Hej
Jeg har været officiel fotograf til Heartland 2022.
Her var jeg i fotograven til Jada koncerten.
Efterfølgende har jeg lavet noget kunstnerisk udtryk ud af et par af de billeder jeg tog.
Dette vil jeg gerne have trykt i noget FineArt med salg for øje.
Billedet er en dobbelt eksponering af kunstneren, og altså et unikt billede jeg selv har kreeret.
Er ovenstående tilladt.
@Morten
Nu kender jeg ikke til evt aftaler med Heartland, hvorfor nedenstående svar er generelt.
Men såfremt der ikke er nogle begrænsninger i din aftale med Heartland, omkring hvordan billederne må anvendes, er det helt lovligt at lave det, som du beskriver.
Billederne er taget til en koncert, efter aftale med arrangøren, og så længe du holder dig indenfor fair brug, kan du bruge billederne, som du måtte ønske, også selvom kunstnerne er på.
hej
jeg har været ved at kikke efter en børn fotografer til at tage billeder af min nyfødte og kan se at flere steder vil have betaling for at tage billeder af mit barn, men jeg skal så derefter betale igen for at få min billeder
kan det virkelig passe at jeg skal betale for mine billeder ikke bare en gang men to gange
@Ferenc Kala
Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvad de forskellige fotografer tilbyder af services, og hvordan det hænger sammen.
Men jeg kunne forestille mig, at du betaler for fotograferingen, og dernæst betaler du også for fremkaldelsen af de fotos, som du ønsker at købe. Det er helt normal praksis.
Alternativt skal du bare betale fotografen for fotograferingen, og herefter selv stå for evt fremkaldelse mm af billederne.
God dag
Jeg brugte et par fotografier fra et firmas profil på Facebook, på min Facebook profil. Firmas publikationen gav mulighed for at dele, og jeg skrev meget tydeligt på min Facebook profil, hvem billederne tilhørte.
Men nu skriver firmaet til mig og kræver 11.250 kroner for hvert fotografi, da jeg ikke havde deres tilladelse til at bruge dem.
Jeg accepterer min fejl, og jeg er villig til at betale den tilsvarende bøde, men det beløb, de kræver for hvert billede, er simpelthen ublu. Jeg har ikke et firma, jeg er en person, der arbejder som turistguide, og når jeg ser flotte billeder af Danmark, Norge eller Sverige, sætter jeg dem på min profil for at opmuntre turister til at foretrække Skandinavien til deres rejser.
Jeg vil gerne høre jeres mening om det beløb, der bliver krævet som bøde. Er det ikke helt urimmeligt?
Det er et firma, der tager billeder fra luften fra en helikopter.
På forhånd mange tak.
@Catalina Echeverria
Det lyder som en træls sag.
Har du brugt dele funktionen, nu du skriver delt? Eller har du kopieret billederne og selv lagt dem op?
Det er ret vigtigt i forhold til, hvordan sagens problemstilling skal håndteres.
Altså du kan jo prøve at oplyse, at du ingen kommercielle interesser har i brugen, hvilket helt sikkert vil stille dig betydeligt bedre i forhold til, hvad der vil være en fair kompensation.
Fotos fra luften, især hvis det er fotokunst, koster i omegnen af det beløb, som der er krævet.
Så om noget er fair, ja det afhænger nok meget af, hvilke kommercielle interesser, som du har, og her lyder det ikke til, at du har de store, hvilket bør reducere kravet betydeligt.