Tidligere var det en ret besværlig og tidskrævende proces, hvis nogen ønskede at kopiere andres tekster eller artikler. Først skulle artiklen eller teksten findes, herefter skulle den skrives af oftest på en skrive maskine eller computer, hvorefter den endelig var klar til publicering i en avis, magasin eller lignende. Men internettet har gjort vores adgang til informationer, herunder artikler, tekster og produkttekster, meget lettere, hvilket har den negative konsekvens, at det også er blevet meget lettere at kopiere og stjæle andres værker.

Finder du eller andre en god artikel, tekst eller produkttekst, tager det sølles 5-10 sekunder at kopiere denne, tiden afhænger af, hvor hurtig man er til at markere den ønskede tekst, hvorefter et enkelt klik gør, at en 100% identisk kopi kan indsættes på din side. Er du bare lidt trænet i at bruge en computer, kan du på 10-20 sekunder kopiere tekster og artikler, som har taget skribenten og forfatteren 10-20-50 timer at skrive.

Det er den virkelighed, som internettet har skabt, og den virkelighed er vi alle nødtil at forholde os til. For når det er så let at kopiere et værk, så fristes mange i en travl hverdag til at gøre dette.

Faktum er ligeledes også, at mange hader at skrive gode, informative og lange tekster, fordi det tager meget tid, men især fordi det er et semi kedeligt arbejde, som kræver disciplin og tålmodighed. Og så kan tekstforfatning oftest sjældent aflæses på bundlinjen med det samme, og derfor er mange meget mere interesseret i andre aktiviteter, som kan give salg eller besøgende her og nu.

Ophavsret på tekster og artikler

Arbejder du som tekstforfatter, eller skriver du mange tekster, er du sikkert bekendt med ophavsretsloven. Hvis ikke vil her komme en kort beskrivelse af denne. Loven om ophavsret er lavet med det formål, at den skal opfordre kreative mennesker til at skabe værker indenfor litteratur, design, grafik eller videnskab, som de samtidig kan beskytte, så disse ikke kan anvendes af gud og hver mand.

Ophavsret er ikke noget, som du skal ansøge om, når du skriver eller forfatter en artikel, tekst eller produktbeskrivelse, det er noget, som du automatisk har på den tekst, som du har skabt. Teksten går under betegnelsen et værk.

Ophavsret er den lovgivning, som sikre dig, hvis du skaber et værk, herunder et billed, et foto, en illustration eller et maleri, har du 100% rettighederne til dette, og andre må ikke anvende dit værk uden din tilladelse. Gør de dette, kan du med loven i rygge retsforfølge dem.

Dine rettigheder er beskyttet i ophavsretsloven, som du finder her. Det hele er beskrevet i §1.

“§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.

Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.“

Antallet af sager omkring ophavsretkrænkelser online er eksploderet siden internettet for alvor vandt frem. Rigtig mange webshops og hjemmesider vælger den nemme løsning, nemlig at kopiere andres tekster eller artikler, fordi det går hurtigt, og dermed er der sparet meget tid og penge.

En god huskeregel er, at du ALDRIG må kopierer tekster eller artikler fra nettet, uden at du har spurgt ejeren om lov først. Ellers kan du altid spørge dig selv følgende: “Ville jeg kopiere teksten, hvis det var fra en avis eller fra en bog?”. Hvis svaret er NEJ, så bør du ikke kopiere den!

En lille side bemærkning er, at det faktisk kan være en stor ulempe, hvis du benytter andres artikler eller tekster. Årsagen er, at Google og de andre søgemaskiner “straffer” Duplicate Content, også kaldet DC eller duplikeret indhold på dansk. Da søgemaskinerne, herunder især Google, gerne vil give den besøgende de bedste søgeresultater, forsøger de at undgå, at den præcis samme tekst er flere gange på side 1, eller på de første sider i indexet.

Har du taget en tekst fra en konkurrent, risikerer du altså at blive straffet, dvs Google giver dig dårligere placeringer, fordi en anden side allerede ranker godt på den pågældende tekst.

Så ud over kopiering er ulovligt, det kan også give din side dårligere placeringer i søgemaskinerne, og dermed mindre trafik.

Hvilke tekster er der ikke ophavsret på?

Imodsætning til billeder og fotos, læs om det her, hvor alle billeder og fotos betragtes som et værk, og dermed er beskyttet af ophavsretten, så er der nogle undtagelser, når det gælder tekster.
Det er ikke mange undtagelser, men de er der dog, og det er vigtigt, at du er opmærksom på disse!

For at en tekst kan være ophavsretslig beskyttet, skal den have et særpræg. Derfor er følgende tekster ikke mulige at tage ophavsret på, og det er heller ikke muligt at føre en retssag om krænkelse af ophavsretten på disse.

Ingredienslister det gælder alle former for ingredienslister
Specifikationer til f.eks elektronik eller andre produkter
Oversigt over indhold i et produkt, f.eks “16 dele gafler, 16 dele knive, 16 dele skeer og 16 dele teskeer”
Fakta om et produkt, en service eller lignende (her menes kun fakta i form af punkter)

For at du kan få ophavsret på en tekst omkring ovenstående punkter, er det vigtigt, at du sætter dit særpræg på teksten. Dvs du skal fylde mere indhold på, og gøre teksten mere omfattende, end den normalt er. Det er også altid en fordel, hvis du kan indskrive meninger, holdninger eller gode råd eller tips i teksten. Dermed får den nemlig det nødvendige særpræg.

Not Allowed er specialister indenfor krænkelser af billeder, illustrationer og tekster. Ønsker du ikke selv at føre din sag, eller ønsker du en specialist til at forsvarer dig i sager, hvor du har krænket andres ophavsret, er du velkommen til at kontakte Not Allowed for en uforpligtende vurdering og tilbud.

Kontakt Not Allowed på Info@Not-allowed.dk

Mine tekster eller artikler er blevet kopieret eller stjålet

Hvis du er blevet kopieret, gælder det om, at du får flest mulige beviser for krænkelsen. Det er vigtigt, at de er valide og brugbare, og dette skal ske, før du evt kontakter krænkeren, eller din advokat eller rådgiver kontakter krænkeren. Der er flere måder, hvorpå du kan dokumentere en krænkelse, og de er listet herunder:

Printscreen modpartens side med din tekst. Husk datoen skal være tydelig og tilgængelig
Optag en lille video med din mobil eller kamera
Gem modpartens side i Archive.org (her skal det være den URL, hvorpå din tekst ligger og ikke blot forsiden).
mm

Vil du have flere gode råd, kan du finde dem, ved at klikke her, eller ved at klikke her.

Du har selvfølgelig forudset, at en krænkelse af din ophavsret kunne ske. Derfor har du selv gemt dine tekster, men du har også sørget for at sikre dine beviser. Det kan du have gjort på en af følgende måder:

Gemt siden med din tekst i Archive.org
Sendt artiklen eller teksten til en neutral email, f.eks gmail, hotmail, yahoo mail mm.
Gemt evt original dokumentet, som det er skrevet i, f.eks word, og dette er selvfølgelig sendt til en neutral mail
Er teksten forfattet af andre, har du gemt den mail, hvori forfatteren sender teksten til dig
mm

Husk at det er vigtigt, at du kan bevise, at artiklen eller teksten er din, hvis den har været tilgængelig online. Brug derfor alle de nævnte tips, det vil kun gavne din egen sag. Men derudover er det mindst ligeså vigtigt, at du kan dokumentere, at modparten faktisk har benyttet din tekst.
Sagt på en anden måde, du kan ALDRIG få beviser nok, så længe de gavner din sag.

Sådan udregnes vederlag og godtgørelse

Hvor der ved billeder, fotos og illustration er en retspraksis, som kan følges i langt de fleste sager, så er det lidt anderledes, når det gælder tekster. Eller der er en retspraksis, men der er rigtig mange ting, som spiller ind, når vederlaget og godtgørelsen for krænkelsen af en tekst udregnes.

Hvor et billed eller et foto fastsættes til en fast pris, så er forholdene ved tekster anderledes. Der skal følgende ting indgå i regnestykket:

Tid til research, forfatning, justering og fejlretning samt publicering
Har krænkeren en økonomisk interesse eller ikke?
Hvor længe har teksten ligget online?
Din timeløn som forfatter (du kan tage udgangspunkt i Dansk Journalistforbunds takst for freelance journalister)
Modpartens evt fortjeneste ved brug af teksten

Alle ovenstående punkter kan ikke sættes ind i en formel, da nogle er ukendte, mens andre blot betyder, at krænkelsen er sket under skærpende omstændigheder.

Hvis der skulle laves en formel, ville den se sådan her ud:

Først udregnes vederlagets størrelse.
Antal timer til forfatning mm x timeløn + evt en af ovenstående omstændigheder = Vederlag

Dernæst udregnes godtgørelsen, som svarer til det beløb, som du udregnede i vederlag.
Godtgørelsen = vederlaget

TOTAL BELØBET = Vederlagt + godtgørelsen

Lad os tage et eksempel. Teksten har taget ca 5 timer at skrive, og vi benytter Dansk Journalistforbunds takst på 1000 kr. i timen.

5 timer x 1000 kr = 5.000 kr i vederlag

Godtgørelsen = 5.000 kr (det beløb som vederlaget er udregnet til i eksemplet)

TOTAL BELØBET = 5.000 kr i vederlag + 5.000 kr i godtgørelse = 10.000 kr

Eksemplet er baseret på en sag, hvor modparten ingen økonomisk interesse har, og hvor modparten derfor intet har tjent på krænkelsen. Havde modparten haft en økonomisk interesse, ville beløbet nærmere have heddet 12-15.000 kr i vederlag og godtgørelse.

Flere vil påpege, at hvis der opstår DC, fordi to ens tekster ligger på flere domæner, så bør dette også medfører, at krænkeren skal betale en erstatning for tabt salg. Og det er også korrekt. Problemet er blot, at det er nærmest umuligt at bevise, hvor meget du har tabt, fordi andre har kopieret din tekst, ligesom det ligeledes nærmest er umuligt at bevise, at et evt salg skyldes krænkelsen af din ophavsret, og ikke andre faktorer.
Pga disse omstændigheder anbefales det herfra, at du ser bort fra denne del, da bevisbyrden nærmest er umulig at løfte. Kun i meget specielle sager, bør du evt overveje, at inddrage denne faktor om tab.
Bemærk at du kan risikere, at din sag bliver uoverskuelig, og du dermed laver fejl, hvorved modparten kan blive frikendt, eller at modparten bliver dømt til at betale et beløb, som er væsentlig under normal retspraksis, fordi du har fjernet fokus fra det væsentlige, og samtidig ikke har præsteret at løfte bevisbyrden for din påstand.

Der foreligger mange domme, som alle bekræfter denne retspraksis for udregning af godtgørelse og vederlag i sager om krænkelse af ophavsretten på artikler og tekster.

Krav mod krænker + evt retssag

Efter du har samlet alle beviser og udregnet din godtgørelse og vederlag, skal du kontakte krænkeren, og gøre vedkommende opmærksom på dit krav for krænkelsen.
Det er her vigtigt at påpege, at du kun bør gøre dette selv, såfremt du er 100% inde i tingene, da forkerte ordvendinger eller forkert håndtering af sagen, kan skade din sag. Og det skal helst ikke ske, når du er blevet krænket af en anden part!

Når du kontakter modparten, gælder det om at være meget kort og præcis. Dvs det er en god ide, hvis du medsender nogle af dine beviser i form af printscreens, links mm. Men send kun det mest nødvendige, og gem det gode til en evt retssag.

Det er altid en god ide, hvis du kan lukke en sag ved et forlig. Det kan godt være, at du dermed ikke får det fulde beløb, som du normalt ville kunne have fået, men på den anden side slipper du for at skulle bruge mange timer på en retssag. Selvom det er mest optimalt at lukke sagen i et forlig, bør du dog ikke gå alt for meget på kropromis. Det er modparten der har krænket dig, og det skal modparten have lov til at betale for.

Derfor bør du finde et beløb, som du finder rimeligt, og kan modparten ikke acceptere dette, må og skal udfaldet være en retssag, hvori du både får et højere beløb, men hvor modparten ligeledes også vil blive pålagt en masse omkostninger.

Retssag om ophavsretkrænkelse

Kan du ikke blive enige med modparten omkring et beløb, er du nødtil at tage sagen i retten, og lade retten afgøre, hvor meget du skal have i vederlag og godtgørelse for krænkelsen.

Ved sager under 50.000 kr kan der benyttes småsager, læs mere om dem her, som er et hurtigere og lettere alternativ til en normal retssag.
Småsager tager typisk 6-9 mdr, hvorimod en normal retssag hurtigt kan løbe op i 2-3 år.

Læs meget mere om hele processen i artiklerne her.

Ønsker du en uforpligtende vurdering, eller ønsker du juridisk bistand i en sag om ophavsretskrænkelser, så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Not Allowed. Vi tager både små og store sager ind. Og vi giver gerne en gratis vurdering eller tips med på vejen, hvis din ophavsret er blevet krænket.

Spørgsmål eller kommentarer kan stilles i kommentarfeltet herunder 🙂

Kilder om ophavsret
– Dansk Journalist forbund
– Not-allowed.dk
– Ophavsretsloven
– Danmarks Domstole (domstol.dk)
– Archive.org